Vinteryoga på Glyptoteket – UDSOLGT

/ 20. februar 2020
kl. 17 - 18.30

OBS. DER ER EN EKSTRA VINTERYOGA PÅ DENNE DAG KL. 19

Glyptotekets sale er fyldt med formfuldendte statuer, der afspejler kropsidealer hen over flere årtusinder og kulturer. Mennesket har i alle tidsaldre haft et idealbillede af kroppen, og lige så længe har vores forhold til kroppen været forbundet med tanken om, at den måske ikke lever op til de æstetiske idealer.

Men kroppen er så meget mere end det, der ses udefra – den er i sin kerne et vidunderligt instrument, som kan se ud på tusind måder og kan gøre tusind forskellige ting. Kom til vinteryoga i Glyptotekets smukke festsal og opdag, hvad din vidunderlige krop kan og hvordan det føles at være til stede i den.

Vinteryoga på Glyptoteket er for alle, der har lyst til at fordybe sig, forbinde krop med åndedræt og sætte krop og sind i et positivt lys. Du kan være med, uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før. Der er yogamåtter til låns på museet, så alt du skal gøre er at møde op i behageligt tøj, du kan bevæge dig i.
Og hvem ved, når du er færdig med yoga, har du måske fornyet overskud til at kaste et kærligt blik på nogle af statuerne.

Kom i god tid, så du kan nå at låse dine ejendele inde i garderoben. OBS. Det er ikke tilladt at medbringe egen yogamåtte, og der er ikke omklædningsfaciliteter på museet.

OM UNDERVISEREN
Underviser Joséphine Renard har praktiseret yoga i tyve år og har undervist siden 2014. Hendes filosofi er, at yoga er for alle – også dig, der ikke kan nå dine tæer, har skader eller ekstra kilo på sidebenene. Hun arbejder med åndedrættet som udgangspunktet for at fokusere på at lande i kroppen ved at knytte bevægelser til vejrtrækningens rytme. Du kan læse mere om Joséphine på www.renard.nu/yoga.

Bestil din yoga-billet her, hvis du vil være sikker på en plads til arrangementet:

13. februar kl. 17 – UDSOLGT
13. februar kl. 19 – UDSOLGT
20. februar kl. 17 – UDSOLGT
20. februar kl. 19
– UDSOLGT

Priser
Alm. entré til museet
Voksne: 115 DKK
Årskort: Gratis
Gruppebillet (10 el. flere): 100 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
Under 18: Gratis

Billetter købes via Billetto.
Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.