Middagsselskaber og receptioner

Hold et flot arrangement for din virksomhed helt tæt på årtusinders kunst. Glyptotekets sale kan danne ramme om elegante gallamiddage, prisfester og receptioner for op til 500 gæster.

Efter blot få minutters gang fra Hovedbanegården kan du puste ud i Vinterhavens grønne oase, som byder dit selskab velkommen i en af Københavns smukkeste kulturhistoriske bygninger. Glyptotekets samlinger tilbyder en eksklusivt pause, og vi skræddersyr gerne omvisninger eller talks, der spiller sammen med netop dit arrangement.

Læs mere om vores faciliteter og kontakt os på arrangement@glyptoteket.dk for et uforpligtende tilbud. Skriv gerne antal gæster, datoønsker og tidsramme samt en kort beskrivelse af arrangementet.

Bemærk at det ikke er muligt at holde private arrangementer som f.eks. bryllup og konfirmationer, ligesom det heller ikke er muligt at leje museet til kommercielle arrangementer som f.eks. produktlanceringer og modeshows.

Festsalen

Festsalen er Glyptotekets midtpunkt med unikt mosaikgulv omgivet af antikke søjler og skulpturer. Salen danner en smuk og unik ramme om gallamiddage og prisfester.

Praktisk

Max kapacitet:

  • Rundborde: 200
  • Langborde: 250
  • Stående reception: 300
  • Stolerækker: 500

Middage i Festsalen foregår efter museets åbningstid fra kl. 17.30 til senest midnat.

Torsdag er museet åbent til kl. 21.

Vinterhaven

I Vinterhaven kan du byde dine gæster på cocktails og snacks i det grønne. Under havens ikoniske kuppel er der plads til høje tanker, og Vinterhaven fungerer perfekt til netværksreceptioner som indledning eller afslutning på en gallamiddag eller reception.

Praktisk

Max kapacitet:

  • Reception: 300
  • Stående middag: 200

Vinterhaven kan bruges i sammenhæng med Festsalen og danne ramme om receptioner for op til 500 mennesker.

Arrangementer i Vinterhaven foregår efter museets åbningstid fra kl. 18.00 til senest midnat.

Torsdag er museet åbent til kl. 21.

Caféen

Med udsigt til Vinterhaven kan Glyptotekets café, Picnic, danne ramme om mere intime middage ved rundborde eller langborde.

Max kapacitet: 60

Catering

Til en uforglemmelig oplevelse hører selvfølgelig en gastronomisk oplevelse i særklasse. Glyptotekets faste samarbejdspartnere, Picnic ved Lasse Askov og Restaurant Babette, står klar med sæsonens friske råvarer til at forkæle dine gæster med kulinariske madoplevelser skræddersyet efter jeres ønsker.

Vi sørger for at sætte jer i kontakt med den rette restauratør til jeres arrangement.

Picnic v. Lasse Askov

Lasse Askov leverer moderne og innovativ catering fremstillet af de allerbedste råvarer. Han har mere end 15 års erfaring med arrangementer og gæster. Tidligere prægede han den københavnske restaurantscene og blev bl.a. tildelt en Michelin-stjerne i 2009 på restaurant Kokkeriet. Siden 2017 har han bestyret Glyptotekets café, Picnic.

Menuerne er til inspiration og ændrer sig efter årstiden. Lasse Askov vejleder jer til den helt rette madoplevelse.

Reception

Middag i Festsalen

Møder og konferencer

Restaurant Babette

Restaurant Babette har i mere end 25 år været Glyptotekets samarbejdspartner på det kulinariske område. Restauranten har siden 1991 været blandt landets absolut førende, både når det handler om at skrabe stjerneanmeldelser til sig, og i særdeleshed, når det handler om at afvikle selskaber.

Find inspiration i de forskellige pakkeløsninger, og husk, at Restaurant Babette altid står klar til at give et tilbud tilpasset jeres ønsker.

Middag i Festsalen

Virksomheder

Glyptotekets smukke kulturhistoriske bygning rummer et hav af muligheder. Fra de små intime arrangementer til de storslåede receptioner for op til 500 gæster.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.