Mere end 500.000 besøgte Glyptoteket i 2019

Publiceret den 3. januar 2020

I 2019 besøgte intet mindre end 514.608 gæster Glyptoteket. Det betyder, at museet for andet år i træk sætter besøgstalsrekord.

I 2018 besøgte 448.934 gæster Glyptoteket. Dermed skrev året sig ind i museets historie som det bedst besøgte år nogensinde. Med et samlet besøgstal på 514.608 i 2019 er der nu skrevet endnu et kapitel i den historie.

”I 2018 implementerede museet en ny strategi med udgangspunkt i visionen “Levende kunst til levende mennesker”. Vi har nu i to år arbejdet ud fra den strategi med fokus på at åbne museet og kunsten op for flere gennem et øget fokus på formidling og aktiviteter, der sætter huset og samlingerne i spil på nye og overraskende måder og ikke mindst med flere særudstillinger. For andet år i træk kvitterer gæsterne nu for den indsats,” siger direktør for Glyptoteket, Christine Buhl Andersen.

I 2019 var det blandet andet de anmelderroste særudstillinger Perfect Poses?Pierre Bonnard. The Colour of Memory og Vejen til Palmyra, der var med til at præge året på Glyptoteket, både gennem det aktivitetsprogram, der året igennem blev skabt omkring udstillingerne og igennem de eksperimenterende formidlingsgreb, der indgik i udstillingerne særligt med fokus på formidling gennem lyd.

“Vi har gennem de seneste år eksperimenteret med formidling gennem lyd. I 2019 særligt i samarbejde med lyddesigner Peter Albrechtsen og filminstruktør Sun Hee Engelstoft, der har arbejdet sammen med os på de to særudstillinger Pierre Bonnard. The Colour of Memory og Vejen til Palmyra. Det har givet os en indsigt i formidling gennem lyd, der i de kommende år vil udmønte sig i et endnu større fokus på lydformidling i et samarbejde med Bikubenfonden,” uddyber Christine Buhl Andersen.

Det er dog ikke kun lyd, der har fyldt på museet. Også kroppen, og vores moderne syn på kroppen spejlet i fortidens kropsidealer, har spillet en stor rolle. Blandt andet i forbindelse med særudstillingen Perfect Poses?, hvor udstillingens fokus på den figurative franske skulptur i 1800-tallet blandt andet dannede grundlag for et samarbejde med de sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Professionshøjskole. I løbet af udstillingsperioden udviklede museet og uddannelserne et undervisningsforløb for de studerende med fokus på krop og kropsidealer.

Derudover har museet i 2019 haft et tætpakket aktivitetsprogram, der med deltagelse af bl.a. kunstnere, samfundsdebattører, videnskabsfolk og musikere har sat både udstillingerne og museets samlinger og historie i perspektiv. Slow-aftenerne på udvalgte torsdage er fortsat en fast del af museets program og blev over sommeren suppleret med Torsdag på Taget, hvor museets ellers lidt oversete tagterrasse dannede ramme om hyggelige aftener i sommersolen med drinks, øl og DJs og mulighed for omvisninger i museets udstillinger.

Museets strategi gælder for årene 2018-2020. Arbejdet med at udvikle formidlingen samt et øget fokus på at arbejde med særudstillinger, der kan sætte museets samlinger ind i nye perspektiver, fortsætter de kommende år. I 2020 byder museet på endnu flere store særudstillinger, der strækker sig fra historien om, hvordan museets samling af fransk maleri blev til i Samleren i Skyggen. Helge Jacobsens Pinakotek, til fortællingen om hverdagsguder i oldtidens Ægypten i Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter og over samtidskunst med Tal R. Dyr og Mennesker og ikke mindst en stor særudstilling med fokus på Paul Gauguin.