Gloria Victis på plads

Gloria Victis pryder igen Vinterhaven
Da Carl Jacobsen i 1906 indviede Glyptotekets Vinterhave og Hack Kampmanns bygning, hvor museets antiksamling har til huse, var særligt én skulptur i fokus. Den tre meter høje Gloria Victis havde fået ærespladsen i det lille springvand ved trappen mellem Vinterhaven og Kampmann-bygningen. Siden har forskellige skulpturer indtaget pladsen, men nu er Gloria Victis tilbage på sin oprindelige plads i museet.

Historien om Gloria Victis
I 1874 lavede kunstneren Antonin Mercié (1845-1916) sit mesterværk Gloria Victis. Skulpturen er et monument over de faldne soldater på den franske side i Den fransk-tyske Krig, som endte med et fransk nederlag i 1871. Som en valkyrie henter den bevingede kvindeskikkelse en døende soldat fra slagmarken. Med det knækkede sværd i hånden og titlen Gloria Victis (ære være de besejrede) blev de faldne soldater til heroiske skikkelser, og det sviende nederlag blev til en fortælling, som kunne styrke den franske nationalfølelse.
Skulpturen blev derfor hurtigt købt af byen Paris og dernæst støbt i bronze. Den blev først udstillet på Salonen i 1875 samt på Verdensudstillingen i Paris i 1878. I dag kan man se den på Petit Palais i Paris.

Skulpturen blev reproduceret i mindre udgaver og opstillet i forskellige franske byer, ligesom den i dag er at finde på forskellige museer i Frankrig samt på National Gallery of Art i Washington. Glyptotekets version adskiller sig dog fra disse ved sin højde. Som en undtagelse fik Carl Jacobsen lov til at lave en nøjagtig afstøbning af den originale skulptur fra Paris mod, at skulpturens base var 2 cm lavere og havde påskriften ”Originalen tilhører Paris By”.

Udødelighed og berømmelse
Gloria Victis blev hurtigt en folkekær skulptur i Frankrig. Grunden til dette skal muligvis findes i skulpturens let genkendelige symbolik. Hvorvidt den bevingede kvinde er den romerske gudinde Victoria (sejr), den ligeledes romerske gudinde Fama (berømmelse), en engel eller en valkyrie, vides ikke. Det er dog nærliggende, at hun skal symbolisere én af dem – eller dem alle i én skikkelse. Laurbærblade, som blandt andet er symbolet på sejr og udødelighed, ligger for hendes fødder. Ved siden af disse laurbærblade sidder en ugle, som i antikken blev forbundet med gudinden Athene og derved krig og kunst. I 1800-tallet, hvor skulpturen er lavet, blev uglen også forbundet med natten, søvnen og døden. Gloria Victis er altså fortællingen om den døde helt, der ikke sejrede i krigen, men alligevel bæres op til evig sejr, udødelighed og berømmelse.