1

Skattejagt med Merkur

Vil du med Merkur på skattejagt?

I særudstillingen ’Beriget & Beruset. Forsvundne skatte fra Romerriget’ kan du finde skatte på statuer, på sølvtøjet og i Glyptotekets loft!

Når du har fundet skattene, kan du dekorere din egen festkop i sølv – næsten på samme måde som romerne fremstillede deres festkopper for 2000 år siden.

Få dit skattekort i Museumsbutikken det koster 10,-.
For børn mellem 5 og 11 år gerne i følgeskab med familien.

Byg-selv-kage

Vidste du, at man kan bygge sin egen kage hos Café Glyptoteket?

Slå jer ned i caféen og nyd udsigten til Vinterhaven med kage og æblejuice.
Du vælger helt selv, hvilken topping og bund der skal være i din kage.

 

Mumier

Når farao døde i det gamle Ægypten, skulle han laves til en mumie, så kroppen kunne bevares.
På denne måde blev det muligt at leve videre hos Osiris, der var guden over dødsriget.

I Glyptotekets ægyptiske gravkammer kan du besøge rigtige mumier og lære om, hvordan man fremstillede dem. Du kan også se de fine kister med magiske billeder og hieroglyffer.

Museums-safari

Glyptoteket har mange dyr!

Her er både farlige dyr og fabeldyr, magiske dyr, kæledyr og husdyr.
I vores faste udstillinger kan I se på dyr, som er mere end 3000 år gamle – hvis I lytter rigtig godt efter, kan I måske høre dem brøle og grynte.

Psst… Husk, at kigge forbi Vinterhaven med dens tropiske palmer og guldfisk.