Odilon Redon. Into the Dream

Særudstilling /11.10.2018 - 20.01.2019

Glyptoteket byder i løbet af efteråret og vinteren publikum på en enestående mulighed for at lade sig opsluge af den franske kunstner Odilon Redon (1840-1916). Det sker, når museet slår dørene op for den første store præsentation af Redons berømte værker i Danmark. Redon var dybt forbundet med og inspireret af bl.a. Gauguin, Degas og Van Gogh – alle store navne i Glyptotekets samlinger. Særudstillingen kommer til at indeholde mere end 150 værker af Redon, der viser den franske kunstners livsværk i et bredt udvalg og baserer sig på spektakulære indlån fra samlinger rundt om i Europa.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med det hollandske kunstmuseum Kröller-Müller og kommer til at have særligt fokus på Redons inspiration fra andre kunstarter især litteratur og musik, som i høj grad påvirkede hans kunstneriske praksis.

Redon var dybt inspireret af mange af de store franske kunstnere, man i dag kan opleve i Glyptotekets samlinger. Alligevel fastholdt han livet igennem en stil og en motivverden, som man ikke oplevede andre steder. Modsat impressionisterne valgte han at fokusere på alt det, man ikke kan se – en indre verden – og er derfor sidenhen ofte blevet betegnet som symbolist.

Kalender

Se hvad der sker på Glyptoteket.

Café Glyptoteket

Nyd delikate snacks eller en skøn frokost med udsigt over Glyptotekets smukke Vinterhave.

Besøg Glyptoteket

I hjertet af København.