Vejen til Palmyra

Særudstilling /20.09.2019 - 01.03.2020

Vejen til Palmyra er den første særudstilling i Danmark om kulturen i det antikke Palmyra – en oaseby beliggende i det nuværende Syrien.

Politiken

Kr. Dagblad

Berlingske

I en tid hvor globalisering, migration og kultursammenstød præger dagsordenen mange steder i verden, har Palmyra igen fanget opmærksomheden med sin fascinerende historie som et af antikkens multikulturelle samfund. Med sin beliggenhed ved Efqa-kilden i den syriske ørken midt mellem Eufrat-floden og Middelhavet var oasebyen et naturligt knudepunkt mellem handelsruter og karavaneveje og dermed centrum for udveksling af både varer og kultur mellem øst og vest. Samtidig var byen den yderste bastion i det romerske rige mod øst. Byen blev på denne baggrund et pulserende mødested for forskellige kulturer. Karavanerne, der kom gennem byen, medbragte silke fra Kina, bomuld, krydderier, ædelsten og farvestoffer fra Indien, elfenben fra Afrika, myrra og røgelse fra Arabien og vin, metaller og glas fra vesten. Det er også i Palmyra, vi finder historien om den sagnomspundne dronning Zenobia.

En enestående samling bliver levende

Udstillingen tager udgangspunkt i Glyptotekets mageløse samling af antikke gravportrætter fra Palmyra. De mere end 100 portrætter, der indgår i udstillingen, bliver suppleret med skulpturer og genstande fra Romerriget, fotografier fra 1800-tallet, malerier og meget mere i en bred fremstilling af Palmyras særegne historie i et udstillingsdesign lavet af den anerkendte udstillingsarkitekt Anne Schnettler i samarbejde med grafisk designer Nanna Arnfred.

De antikke genstande bliver desuden levendegjort gennem lyden af oasebyen designet til udstillingen af den prisvindende lyddesigner Peter Albrechtsen og filminstruktør Sun Hee Engelstoft.

En del af udstillingen bliver bygget op som et palmyrensk gravkammer. Her man kan få en fornemmelse af, hvordan det har været at træde ind i et af Palmyras gravtårne i de første århundreder af vores tidsregning.

På Glyptoteket er der er i mange år blevet forsket i den oprindelige bemaling af de antikke skulpturer. I forbindelse med udstillingen har forskerteamet set nærmere på et af de absolutte hovedværker i samlingen ”Skønheden fra Palmyra”. Ud fra de resultater forskerne har fået, har de skabt en digitalrekonstruktion af portrættet. I udstillingen kan man se et bud på, hvordan skønheden oprindeligt har set ud.

Truet kulturarv

De aktuelle konflikter i Syrien har skabt fornyet fokus på værdien af den enestående kulturarv i området. Udstillingen omhandler de første tre århundreder af vor tidsregning. Her spillede byen en vigtig rolle, både lokalt, regionalt og globalt, ikke mindst i forhold til det romerske imperium. Glyptotekets gravportrætter udgør en vigtig og særlig del af byens kulturminder. I dag er en del af byens kulturgenstande enten ødelagt eller til salg på det illegale marked. Bl.a. gennem terrorgruppen IS, som i 2015 invaderede byen, sprængte antikke ruiner og monumenter og plyndrede for værdier.

Glyptotekets samling af palmyrenske gravportrætter, som er den største udenfor Syrien, har igennem de seneste år været udgangspunkt for det omfattende forskningsprojekt ”Palmyra Portræt Projektet” ved Aarhus Universitet. Vejen til Palmyra bygger blandt andet på viden fra dette projekt, og professor Rubina Raja, der er leder af projektet, har været konsulent på udviklingen af udstillingen.

Fra ørkenen til Glyptoteket

Palmyra har gennem tiden været beskrevet i både jødiske, arabiske og antikke tekster. Ofte har det været med fokus på byens berømte dronning Zenobia, der også i moderne tid har er blevet beskrevet og fortolket i både litteratur, billedkunst, musik og film. I udstillingen kan man møde en række af tidens forskellige fremstillinger af Zenobia. Disse peger ind i hele den vestlige opfattelse af ”østen”, der har præget fortællingen om Palmyra siden byen blev ”genopdaget” i det 18. århundrede af de to englændere Dawkins og Wood.

Selve historien om, hvordan gravportrætterne kom til Glyptoteket, bliver også præsenteret i udstillingen blandt andet gennem en omfattende korrespondance mellem museets grundlægger Carl Jacobsen og den danske konsul i Beirut, Julius Løytved.  De to havde et nært forhold i 1880’erne og 1890’erne, hvor hovedparten af samlingen blev erhvervet.

Dette og andre aspekter af historien om Palmyra bliver behandlet i et omfattende katalog med bidrag af en række danske og udenlandske forskere.

Store dele af samlingen har siden foråret 2018 været udlånt til The J. Paul Getty Museum i USA, hvor de er udstillet. De vil alle være tilbage på Glyptoteket til udstillingen.

Forskningsprojektet ”Palmyra Portræt Projektet” og polykromiforskningen er støttet af Carlsbergfondet.

Tak for generøs støtte til udstillingen fra:

Augustinus Fonden

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Beckett-fonden

C.L. Davids Fond

Læs mere +

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscafé

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.