Besøg på egen hånd

Stor oplevelse – stort ansvar

Et besøg på Glyptoteket på egen hånd er en stor oplevelse. Som lærer eller pædagog skal du dog være opmærksom på, at de fleste kunstværker på Glyptoteket står frit og let kan beskadiges ved berøring. Derfor har du og din gruppe et stort ansvar, når I bevæger jer rundt.

Download vores retningslinjer her.

Entré og booking

Grundskole, ungdomsuddannelser, VUC og daginstitutioner har gratis entré. Videregående uddannelser og andre skal betale entré ved ankomst.

For at sikre et godt besøg for alle, kan I højest være 30 personer i en gruppe, når I går rundt.

For at undgå kødannelse, skal I booke jeres ankomsttidspunkt. Jeres gruppe får et timeslot på 15 min., hvor I kan gå ind. Er I mere end 30 personer, kan I booke flere timeslots.

Er der ikke flere ledige ankomsttidspunkter på den ønskede dag, har vi desværre ikke kapacitet til at modtage jer, og I bedes venligst planlægge jeres besøg en anden dag.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner, og vær blandt de første til at få besked om gratis forløb på museet, undervisning i nye særudstillinger og meget mere. Tilmeld dig her.

 

Book ankomsttidspunkt

Meld jeres ankomst

Det er gratis for skoler og daginstitutioner at besøge museet. Meld venligst jeres ankomst i forvejen ved at booke en tid nedenfor.

Besøg

På denne side kan du finde al den relevante information, du skal bruge inden dit besøg på Glyptoteket.

Undervisning

På Glyptoteket kan skoleklasser fordybe sig i alt fra oldtidens Ægypten til guldaldermalernes penselstrøg.