Perfekt uperfekt? Kunstens kroppe og idealer

/ Seksualundervisning

På Glyptoteket har vi skulpturkroppe fra flere tusinde år, som alle udtrykker forskellige former for kropsidealer. På dette undervisningsforløb undersøger vi, hvad kropsidealer egentlig er og diskuterer, hvordan de bliver skabt, og sammen går vi på jagt efter mangfoldighed og det uperfekte i museet samling af polerede marmorkroppe.

Ud fra diskussion og refleksion, tegne- og fotoøvelser, vil vi forsøge at blive klogere på, hvordan kropsidealer både kan være fastlåste og foranderlige, udtryk for noget ydre og noget indre, og på én gang præget af individualitet og samfundsnormer.

Forløbet er udviklet i samarbejde med Sex & Samfund og tager udgangspunkt i dette års tema for uge Sex ’Den perfekte uperfekte krop’.

Emne og kompetenceområde
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Køn, krop og seksualitet

Målgruppe
Folkeskolen, 7.- 10. klasse
Varighed: 90 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 650 kr.

Book
Forløbet kan bookes onsdag, torsdag og fredag i uge Sex (5.-7.februar 2020). Skriv til vores booker på booking@glyptoteket.dk

Vælg mellem følgende tider:

Kl. 9.00 – 10.30

Kl. 10.45 – 12.15

Kl. 13.00 – 14.30

Kl. 14.45-16.15