Løver, drager og guldfisk – en safari på Glyptoteket

Åben Dagtilbud: Gratis for københavnske dagtilbud. Vi har et begrænset antal gratis forløb, og de bliver afsat efter først-til-mølle-princippet. Book online og vælg EAN som betalingsmiddel. Husk at skrive ”Åben Dagtilbud” i kommentarfeltet.

Må man lege på Glyptoteket? Ja! Faktisk har vi udviklet en hel række af vores egne Glyptotekslege. Hvis I tager med på vores safari, skal vi synge for guldfiskene, lave puslespil med et 3000 år gammelt fantasidyr og fortælle næææsten sande historier om de store stenløver.

På Glyptoteket tager vi børns leg alvorligt, og derfor er det legen, der danner rammen om mødet med vores genstande og vores hus. I dette forløb er der fokus på fortælling og fantasi, når vi ser på dyr. Overalt i vores dejlige museum er der noget, der indbyder til, at man hopper ind i fantasiens univers og begynder at fortælle: Vinterhavens palmer, den enorme glaskuppel eller en revne på snuden af en stenløve. At fortælle og bruge sin fantasi er en sjov måde at være sammen og opleve museet, og så er fantasien en nøgle for både børn og voksne til at forholde sig til kunst og arkitektur, som måske ellers kan virke svær eller tør at gå til.

Læs mere om Glyptotekets antikke samling her.

Målgruppe
Dagtilbud, 4-6 år
Varighed: 60 min.
Antal: max 12 børn.
Pris: 650 kr.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner, og vær blandt de første til at få besked om gratis forløb på museet, undervisning i nye særudstillinger og meget mere. Tilmeld dig her.

Stor oplevelse – stort ansvar
Et besøg på Glyptoteket er en stor oplevelse. Som lærer eller pædagog skal du dog være opmærksom på, at de fleste kunstværker på Glyptoteket står frit og let kan beskadiges ved berøring. Derfor har du og din gruppe et stort ansvar, når I bevæger jer rundt. Download vores retningslinjer her.

 

 

Book undervisningsforløb

 

Dagtilbud Glyptoteket Vinterhave

Nyhedsbrev for skoler og institutioner

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner og modtag nyheder og tilbud om museets undervisningsforløb.

Gratis besøg på egen hånd

Det er gratis for skoler og daginstitutioner at besøge museet. Meld venligst jeres ankomst i forvejen ved at booke en tid nedenfor.

Mere info

Ring på 3341 8111 (Telefontid mandag og fredag 8-12.30) eller send en mail til booking@glyptoteket.dk.