Sans impressionismen

/ Billedkunst

”Solen er fuldstændig blå; det prøver jeg at gengive” sagde Claude Monet.

På dette forløb, sans impressionismen, er der vendt op og ned på virkeligheden: Ikke alt er, som det plejer at være, når vi sammen kigger på blå sole, dufter til vandet i Vinterhaven og lytter til malerierne.

I et anderledes, eksperimenterende og legende forløb, kommer eleverne helt tæt på impressionisternes store kærlighed til naturen, farverne og lyset. Vi oplever og sanser os gennem Glyptotekets Vinterhave, lader musik være indgangen til sansning af malerierne, tegner og fortæller historier ud fra de franske mesterværker. Alt sammen med udgangspunkt i impressionismens umiddelbare tilgang til verden.

Fag og kompetenceområder

Billedkunst

Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder

Gratis for københavnske folkeskoler. Vi har et begrænset antal gratis forløb, og de bliver afsat efter først-til-mølle-princippet.

Målgruppe
Folkeskolen, 0.- 3. klasse
Fag: Billedkunst
Varighed: 90 min.
Antal: max 30 elever.

Book undervisningsforløb

Nyhedsbrev for skoler og institutioner

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner og modtag nyheder og tilbud om museets undervisningsforløb.

Gratis besøg på egen hånd

Det er gratis for skoler og daginstitutioner at besøge museet. Meld venligst jeres ankomst i forvejen ved at booke en tid nedenfor

Mere info

Ring på 3341 8111 (Telefontid onsdage og fredage kl. 13-16) eller send en mail til booking@glyptoteket.dk.