1

Ferien står på faraoner og fantasi, når Glyptoteket byder indenfor i oasen!

På museet kan du lave din egen faraokrone i Børneværkstedet, opleve lysene fra en “Nat i oasen“, tage med på omvisning eller besøge oltidens Ægypten i “Farao. Magtens ansigt” inden særudstillingen takker af den 25. februar.

For børn

Lav din egen krone i børneværkstedet og kom på sporet af farao i Glyptotekets særudstilling ”Farao. Magtens ansigt”. Sammen med Glyptotekets dygtige ægyptologer skal du lave din egen faraokrone med de karakteristiske store ører. På kronen skal du skrive dit helt eget faraonavn med magiske hieroglyffer, inden du begiver dig ind i udstillingen med opgavehæftet ”På sporet af farao”.

For børn mellem 5 og 11 år gerne i følgeskab med en voksen.

10.-18. februar kl. 12- 16.
OBS! Lukket mandag 12. februar

Pris
Gratis for børn i særudstillingen
Voksne skal betale entré
Kroneværksted: 20 kr. pr. faraokrone

Særudstilling

Farao. Magtens ansigt

Glyptotekets anmelderroste særudstilling “Farao. Magtens ansigt” nærmer sig sin afslutning den 25. februar. Men i vinterferien er der rig mulighed for at gå på opdagelse i det gamle Ægypten!

Særudstillingen er en fantastisk kombination af Glyptotekets egne genstande og betydningsfulde indlån fra blandt andre The Metropolitan Museum of Art i New York og Nationalmuseet i København.

Nat i oasen

Lysinstallation i Vinterhaven

 

Fra 1. februar og frem til 4. marts kan Glyptoteket helt bogstaveligt ses i et nyt lys. Som en del af Copenhagen Light Festival 2018 bliver museets facade svøbt i rødt lys og Vinterhaven omdannes til en oase i storbyens ørken, hvor den besøgende kan slå sig ned og opleve lyset fra den røde aftensol, den stjerneklare himmel og det kølige morgengry.

“Nat i oasen” opleves fra kl. 16.30 på Glyptotekets åbningsdage (tirsdag-søndag) til og med den 4. marts.

Entré
95 kr. / U. 27 år: 50 kr. / U. 18 år: Gratis / Årskortholdere: Gratis

Omvisninger

Kom på en omvisning i Glyptotekets rige samlinger og udstillinger!

Gratis, når entréen til museet er betalt.

Udstillinger

Glyptotekets rige samling rummer over 10.000 kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.