Man Ray - menneske // ligninger

Udstilling 11.6. – 20.9. 2015

         

Provokerende, selviscenesættende og visionær. Man Ray (1890-1976) hører til blandt det 20. århundredes kunsts absolutte sværvægtere. Som kunstner blev han født ind i den tidlige europæiske avantgarde. Han satte et markant aftryk på både dadaismen og surrealismen, og meget hurtigt indtog han positionen som en pioner indenfor moderne fotokunst. Sommerens store særudstilling lægger alen til vores forestilling om Man Ray og viser en uortodoks kunstner, der i den grad overskrider kunsthistoriens etablerede kategorier.

Man Ray - nu med maleri
De færreste forbinder Man Ray med farvestrålende, pastose oliemalerier af tredimensionelle matematiske figurer. En fotograf, som maler? En konceptuel kunstner, der tager livtag med noget så traditionelt som det figurative maleri? Sommerens store særudstilling på Glyptoteket trækker Man Ray ud af den gængse fortælling og tegner et nuanceret billede af en kunstner, som fra start til slut havde eksperimentet som sit livsværk. Udover at samle en lang række af Man Rays hovedværker, heriblandt flere af hans skelsættende fotografier, er udstillingens helt store scoop maleriserien Shakespearean Equations, som vil være en nyhed for de fleste.

Matematik, krop og Shakespeare
Med godt 130 værker vises hele Man Rays kunstneriske spændvidde fra de unge år til den sene produktion og dermed også hans suveræne favntag med både fotografi, skulptur og altså også maleri. Udstillingen trodser den typiske kronologiske præsentation og fokuserer i stedet på den materielle synergi, der eksisterer værkerne imellem. Netop Shakespearean Equations danner hovedakse i udstillingen og lægger grundfortællingen om Man Rays fascination af universelle gåder. Her mødes kunstnerpraksis med matematiske gåder, menneskekroppe og Shakespeares nådesløse romantik. Intet mindre! Kunsten bliver en prisme for de store perspektiver og sætter universet på spidsen. Vel at mærke på en måde, der forbavser øjet og lader gåderne stå åbne.

Tankegangen – gør som Man Ray!
I direkte tilknytning til udstillingen ligger Tankegangen. Et område, hvor børn såvel som voksne kan spille skak, løse ligninger eller fordybe sig i Shakespeares skuespil – med eller uden kyndig vejledning. Man kan også prøve det Matematiske Modelkabinet, der er særligt udviklet til udstillingen.
Læs mere om Tankegangen

Tankegangen er støtte af 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem The Phillips Collection, Washington D.C. og The Israel Museum, Jerusalem.

Udstillingen er støttet af:

   

ENTRÉ TIL UDSTILLINGEN
”MAN RAY – MENNESKE LIGNINGER”

Der er entré til udstillingen alle dage, inkl. tirsdag.
Entré til udstillingen indbefatter adgang til resten af Glyptoteket.
Voksne: 110 DKK
Gæster under 27 år: 65 DKK
Gæster med Årskort: Gratis
Børn og unge under 18 år: Gratis
Grupper på 10 el. flere: 90 DKK

GRATIS OMVISNINGER
Omvisning i udstillingen tirsdag-søndag kl. 12.30.
Fra 2. juli: Også aftenomvisning i udstillingen hver torsdag kl. 19.30.

Omvisningerne er gratis, når entréen til udstillingen er betalt.
Læs mere.

KATALOG
"Man Ray - Human Equations". Engelsk. 238 sider, rigt illustreret.
299 DKK.

det sker

4. september 2016 kl. 12.00
4. september 2016 kl. 12.00