Kunstnerisk kvalitet
I slutningen af 1800-tallet begyndte Glyptotekets skaber, Carl Jacobsen, at samle kunst fra det gamle Ægypten. Han satte kvalitet over alt andet. Blandt hans tidligste erhvervelser hører skulpturer som gravguden Anubis, skatmesteren Gebu og det sorte kongehoved.

Samlingen i dag
I dag rummer samlingen statuer, relieffer, malerier, dekorerede mumier, malede mumiekister og gravskatte. Blandt de godt 1800 værker er det ældste flodhesten fra omkring 3000 f.Kr. Det yngste er et mumieportræt fra 1. årh. e.Kr., der viser tydelig romersk inspiration.

Ægyptens kultur
Nilens bredder har gennem årtusinder været hjemsted for mennesker: først primitive jægere og bønder, senere en højkultur, der skabte pyramider, obelisker, templer og gyldne grave.

Ét rige
Omkring 3000 f.Kr. samlede kong Menes Nildalen til ét rige. Han befæstede byen Memphis og styrede landet gennem embedsmænd. Senere konger fandt andre residensbyer som Theben, Iti-tawi, Ramsesstaden og Sais, og kongemagten gennemløb stærke og svage perioder. Men Ægypten forblev et monarki i de følgende tre årtusinder indtil år 30 f.Kr., hvor kejseren i Rom blev Nildalens herre.

Værkerne
Kongen og hans embedsmænd inddrev skatter i form af naturalier og menneskelig arbejdskraft, og kolossale ressourcer blev sat ind på at bygge templer og grave. Mange monumenter står stadig, fordi de er bygget af sten eller udhugget i undergrunden. Endvidere ligger de ofte i ørkener eller klippeslugter, hvor hede og tørke bevarer selv skrøbelige materialer. Malede kunstværker fremviser tit deres oprindelige, farvestrålende pragt den dag i dag.

Templer og grave
I Ægypten var kunsten et magisk redskab. Templernes og gravenes billeder var tavse ritualer, der skulle tjene guderne og de døde. I troen erstattede statuer levende kroppe, og billeder var besværgelser om, at det afbildede ville ske i virkeligheden. Offerscener skulle give guderne og de døde mad og drikke, når templernes og gravenes offerborde stod tomme.